Speed Performance Academy

Om os

Atletisk holdtræning til børn og unge (8–18 år) — med fokus på styrke, fart, bevægelseskvalitet og robusthed. Hos os handler træning ikke om pres, men om glæde, udvikling og kvalitet.

Søren Randløv Petersen

Vi laver atletisk holdtræning til børn

I snart 20 år har jeg drevet Randløv Personlig Træning. Gennem årene har jeg arbejdet målrettet med at udvikle mennesker fysisk – med fokus på styrke, bevægelighed, power og performance.

Da mine børn, Arthur på 9 år og Lili på 7 år, begyndte at dyrke fodbold i Boldklubben 1903 og håndbold i Hellerup Idræts Klub, blev det tydeligt for mig, at mange børn og unge mangler et stærkt motorisk og fysisk fundament. Ikke fordi talentet mangler — men fordi den fysiske base ofte ikke bliver prioriteret nok i hverdagen.

Det er præcis dét problem, jeg vil løse med Speed Performance Academy.

Mit mål er at gøre vores medlemmer motorisk skarpere, stærkere og mere eksplosive. Vi arbejder med koordination, balance, hurtighed, reaktion, styrke og power — alt det, der skaber robuste og alsidige atleter. Når fundamentet er på plads, får børn og unge langt bedre forudsætninger for at udfolde deres fulde potentiale – både i deres sport og i deres fritid.

Speed Performance Academy handler ikke kun om at blive hurtigere. Det handler om at skabe bevægelsesglæde, selvtillid og et fysisk overskud, som kan mærkes — på banen og i livet.

Søren Randløv Petersen
Grundlægger, Speed Performance Academy

Vores tilgang

Vi bygger stærke og sunde unge atleter ved at fokusere på det, der holder i længden: alsidighed, god teknik og en plan der udvikler sig over tid.

01

Tidlig specialisering

International forskning peger på, at tidlig specialisering kan øge risikoen for skader, overbelastning og tab af motivation. Alsidig træning tidligt giver bedre motorik, højere performance og større robusthed.

02

Forkert træning

Mange børn og unge træner ofte flere gange om ugen — men uden et solidt fysisk fundament. Korrekt, alderssvarende styrketræning er ikke farlig; den styrker kroppen og reducerer skader.

03

Vores løsning

Vi arbejder systematisk med speed, styrke, power og bevægelseskvalitet gennem struktureret og databaseret træning. Målet er klart: hurtigere, stærkere og mere robuste atleter — med et fundament der holder hele karrieren.